Løkken Surf Klub Talentcenter
”Mission: Løkken Surf Klub Talentcenter vil, igennem et positivt træningsmiljø med fokus på det hele motiveret unge menneske, grundlægge en livslang glæde i surfing på et højt niveau.”
Klubben har et stærkt fællesskab, et godt ungdomsmiljø og nogle rigtige dygtige trænere. Dette har udviklet klubben til en base for talenter, som bidrager til hele det danske surfmiljø. Klubben ønsker at styrke denne udvikling med fokus på et stærkt og positivt talentmiljø.
I dette miljø er filosofien at:
Løkken Surf Klub ønsker at have Danmarks bedste surf talentcenter. ” (Vision).
Der vil ikke være nogle decideret målbare målsætninger. Antal medaljer er ikke vigtigt. Det vigtige er, at de unge mennesker i voksenlivet stadig surfer på relativt højt niveau. Oplever vi glade unge talenter, der trives og udvikler sig både i surfing og som mennesker, så er det alt rigeligt. Dette er garanti for talentudvikling.
Springet fra Talent til Elite er svævende. For nuværende har Løkken Surf Klub ikke nogen fokus på Elitetræning. Dog vil klubbens talentudvikler/-træner også lave træning for de fra klubben, der deltager på den danske Surftour. Klubben ser eventuelle eliteudøvere fra Løkken Surf Klub for nuværende søge udvikling i Thy eller uden for Danmark. Håbet er dog, at disse i en eller anden form bidrager i klubben. Dette enten under eller efter en elitekarriere. Det er vigtigt med forbilleder og disses kompetencer kommer tilbage i klubbens talentcenter i en eller anden form.