Mennesket og havet

Vores planet Jorden går ofte under navnet Den Blå Planet. Dette kælenavn kommer af de store oceaner, der dækker over 70% af Jordens overflade, og er dermed en uadskillelig del af jordens forskelligartede liv og ikke mindst menneskeheden.

I havet finder man en enorm artsdiversitet hos dyr, planter og alger. Denne diversitet kommer til udtryk i komplekse økosystemer og fødekæder, hvor alt fra plankton og sandorme til store havpattedyr og fisk spiller afgørende roller. I de danske farvande varierer økosystemerne kraftigt alt efter kemiske og geografiske forskelle, og de dyr man finder, i Østersøen kan være vidt forskellige fra dyrene i Nordsøen.

Mennesket har udnyttet havet i generationer, overlevet og floreret på dets resurser. Havets spisekammer har sandsynligvis spillet en afgørende rolle for det danske folk igennem historien. Man har fundet arkæologisk bevis for at muslinger var en vigtig del af stenalderfolkets kost, mens danske sild har været en eksportvare siden middelalderen. Under den industrielle revolution og i tiden efter udviklede vi mennesker nye materiale og effektiviserede vores fangstmetoder til en voksende befolkning. Vores effektive metoder og teknologier har øget vores livskvalitet, men også skabt nye udfordringer som klimaforandringer, biodiversitetskrisen, og ikke mindst plastikforurening.

Plastikforurening og dens konsekvenser

Vi mennesker producerer store mængder plastik hvert år. Plastik anvendes i alle dele af samfundet og er i moderne tid en kritisk resurse med mange muligheder. Desværre ender omkring 8 mio. tons plastik i havet hvert år. Det meste havplast kommer fra land og driver via større floder og fjorde ud i havet. Når plastikken ender i havet, vil havstrømme og storme transportere det rundt. Meget plastik synker, mens noget samles i en af de fem store plastikøer/supper, der hver består af mellem 10.000-90.000 tons plastik. Plastik nedbrydes ikke i naturen, og derfor ophobes mængden af plastik dag for dag. Det anslås, at over 250.000 tons plastik findes alene i havoverfladen.

Havplast er en risiko for havets dyreliv. Store stykker makroplast som spøgelsesnet og plastikposer kan indvikle større havdyr og lede til druknedød. Andre dyr æder plastik i den tro, at det er føde. Nogle havdyr, som f.eks. havskildpadder, kan ikke komme af med føde når det er slugt og plastikken ophobes derfor i dyrenes mavesæk og hæmmer deres bevægelse. Makroplast bliver med tiden brudt ned til små stykker mikroplast. Mikroplast påvirker de dyr, som filtrerer havvandet for fødepartikler. Disse dyr som muslinger eller orme vil blive fyldt med mikroplastik, som overføres videre til større dyr når de små dyr ædes. På denne måde ser man nu, at plastik indgår i næsten alle led af havets fødekæder, og man har fundet havplast på både Nord- og Sydpolen.

Fremtiden mod plastikforurening

Det er nu tydeligt, at menneskeheden bør gøre noget ved plastikforurening i havet, og der er opstået mange organisationer, som Plastic Change og Race for Oceans, der dagligt arbejder for at adressere problemerne ved plastikforurening.

Ét skridt i den rigtige retning vil være at fjerne så meget havplast som muligt. Men da kun omkring 5% af al havplast skyller op på Jordens strande virker opgaven næsten umulig, og simple strandrensninger er derfor ikke nok alene. Vi er derfor nødt til at gennemtænke vores forbrug af plastik og lede efter mere bæredygtige alternativer som f.eks. genbrugsplast. For plastik, der ikke produceres, kan ikke ende i havet. Derudover kan små individuelle handlinger række langt, hvad end det er have en genanvendelig kaffekop med på café, til at undgå madspild i det private. Vi i Clean håber, at os havbrugere sammen kan gøre en forskel og inspirere andre til at følge trop.